Stjålet fra Mambeno
Dobbelt opskrift
- 50 gram gær
- 5,5 dl koldt vand
- 2,5 dl kogende vand
- 2 spsk akaciehonning*
- 250 gram grahamsmel
- 250 gram durummel
- 600 gram hvedemel (eller half-n-half manitoba/almindelig)
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk salt
Dejen vejer ca. 2 x 955 gram når den skal deles op i to.
Skålen på Kitchen Aid røremaskinen vejer 783 gram.
Bland det kolde med det kogende vand – så får det den perfekte temperatur til, at gæren kan udvikle sig rigtigt. Rør gæren ud i vandet sammen med honning.
2. Tilsæt grahamsmel og durummel og rør godt. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og rør derudaf. Hvis du har en røremaskine, kan du med fordel ælte dejen på fuld tryk i 5-8 minutter. Jo mere, jo bedre! Dejen skal være en lille smule klistret, men ikke mere end du vil kunne rulle den til flutes på et meldækket bord.
3. Sæt dejen til hævning under et klæde i ca. halvanden time.
4. Tænd ovnen på 250 grader.
5. Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Del den i tre og rul stykkerne til flutes. Drys dem med mel på toppen og skær to-tre skrå snit i hvert flute.
6. Sæt flutene på en bageplade med bagepapir og sæt den i ovnen. Hæld en kop vand i bunden af ovnen og luk lågen hurtigt – det giver en god damp, der får brødene til at hæve og blive ekstra lækre. Skru nu ovnen ned på 200 grader og bag flutene i ca. 25 minutter, eller til de er flot gyldne og lyder hule, når du banker på dem i bunden.
Enkelt opskrift (til 6 ”halve” flutes)
- 25 gram gær
- 2,75 dl koldt vand
- 1,25 dl kogende vand
- 1 spsk akaciehonning*
- 125 gram grahamsmel
- 125 gram durummel
- 300 gram hvedemel (eller half-n-half manitoba/almindelig)
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk salt