Kylling i rød karry

Stjålet fra Coop.

Ingredienser

  • 250 g Ris · Fx basmati- eller jasminris.
  • 2 fed Hvidløg
  • 3 cm Ingefær · Frisk
  • 2 Rød peberfrugt
  • 1 Løg
  • 600 g Kyllingebryster
  • 2 spsk. Olie
  • 2 spsk. Rød karrypasta · Juster evt. mængden efter smag
  • 2 spsk. Tomatkoncentrat
  • 8 Kaffir limeblade
  • 2 dåser Kokosmælk · Ikke light, hvis du går efter en cremet konsistens
  • 150 g Grønne bønner · Gerne friske
  • 1 Lime
  • 1 spsk. Fiskesauce
  • Salt
  • Peber

Topping

  • 1 Rød chili · Skåret i tynde skiver
  • 2 Forårsløg · Skåret i tynde skiver – huske at bruge den grønne top
  • 80 g Cashew eller peanuts
  1. Kog risene efter pakkens anvisning.
  2. Rød karry · Hak eller riv hvidløg og ingefær fint.
  3. Skær peberfrugt og løg i tynde strimler.
  4. Skær kylling i mundrette tern.
  5. Opvarm en wok med olie.
    Tilsæt hvidløg og ingefær, og lad det stege et minuts tid ved middelvarme. Det skal ikke tage farve.
  6. Tilsæt karrypasta og tomatkoncentrat, og steg det kort af. Tilsæt derefter kyllingen. Vend det hele godt rundt, mens det bliver stegt.
  7. Tilsæt peberfrugt, løg, limeblade og kokosmælk.
    Lad det hele koge op, skru derefter ned for varmen, så retten kan simre i ca. 10-15 minutter. Her kan også tilføjes Bimi / broccoli.
  8. Skær de grønne bønner over på midten, og kom dem ned i wokken sammen med limesaft og fiskesauce.
    Lad det hele simre videre et minuts tid, og tag så retten af varmen. Der må gerne være bid i de grønne bønner.
  9. Smag til med salt og peber.
  10. Servering:
    Hæld karryen i skåle, og top med rød chili, forårsløg og cashewnødder. Server med kogte basmati- eller jasminris.